Facebook
Twitter
LinkedIn

Vi har for nylig overtaget en kunde fra et andet digitalt bureau, som ikke havde rent mel i posen. Det gav mig inspiration til, at skrive et indlæg omkring hvad du skal være opmærksom på, for at undgå at blive snydt af dit nuværende eller fremtidige bureau.

7 ting du bør være opmærksom på

1. Tilhører det udførte arbejde dig?

Er det absolut vigtigste punkt på listen. Sørg for at sikre dig, at det udførte arbejde rent faktisk tilhører dig og ikke dit bureau. Skal du eksempelvis have udført linkbuilding arbejde, er de links du køber af dit bureau så permanente? Eller bliver de fjernet når du opsiger samarbejdet? 

Der er faktisk nogle danske bureauer som praktiserer dette, hvilket var tilfældet for vores nytilkomne kunde, så i princippet er du bundet til bureauet, og du mister alt det udførte arbejde – og vi skulle derfor i gang med linkbuilding stort set fra bunden.

Arbejder du med andre digitale kanaler såsom Facebook, skal du ligeledes sørge for at Facebook-annoncekontoen tilhører dig. Hvis bureauet opretter annoncekontoen for dig, så kan du ikke senere hen overtage ejerskabet, da bureauet ikke har mulighed for at overføre det.

2. hvor stor er barrieren for at komme ud af samarbejdet igen?

Pas på hvis der er for stort et startbeløb – enten i tid eller rent økonomisk. Det kan være en indikation af, at bureauet er bange for om de gør deres arbejde ordentligt.

Skal du f.eks. betale et stort beløb for overhovedet at komme i gang?Eller skal du allerede fra starten binde dig til et bestemt antal måneder?

Du bør være ekstra opmærksom hvis det er tilfældet. I CoWeb starter aftalens løbetid ved 3 måneder inden for SEO, hvilket er normalt for branchen, da det særligt giver mening, idet vi ligger en ret stor indsats i opstartsfasen, som først bliver betalt hjem senere. SEO er en tidskrævende proces og skal ideelt set betragtes som en langsigtet investering, men når de organiske besøgende først begynder at komme, kan det også mærkes i kroner og øre. Men en 5-års binding som nogle danske bureauer har, kan på ingen måde forsvares. Derfor skal du altid være kritisk overfor lange bindinger og forhandle dem ned. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så skal du vælge nogle andre.

Digitalt bureau i odense

3. Hvor mange kontaktpersoner får du tilknyttet?

Får du 3-5 forskellige kontaktpersoner indenfor samme bureau med forskellige specialer såsom SEO, Google annoncering, Facebook annoncering osv., så kan du være sikker på, at der er nogle synergieffekter som går tabt, fordi at de afdelinger ikke nødvendigvis taler sammen. Foruden at det er irriterende for dig, at du skal have så mange forskellige kontaktpersoner i det daglige. De vil ikke alle sammen kende dig lige godt, derfor er det super vigtigt at du har én kontaktperson, som kender dig og projektet – og derfor kan uddelegere arbejdet til de forskellige relevante personer og følge op. Hos CoWeb får vores kunder én projektleder tilknyttet, som er tovholder på projektet og står for den løbende dialog.

4. Har du adgang til din Faceboook-annoncekonto?

Hvis ikke, så er det et klart faresignal. Det er uacceptabelt hvis du som kunde ikke har eller kan få adgang til at se de rapporter som ligger på den aktive annoncekonto. I mine øjne er den virkelige årsag bag nærmere, at dit bureau skjuler sandheden og decideret snyder dig, eksempelvis ved at overfaktuere dig for annonceforbruget. Du bør derfor afbryde dit samarbejde øjeblikkeligt.

I CoWeb er vores kerneværdi at være et transparent bureau, som er din samarbejdspartner og ikke din gidseltager. Derfor låser vi ikke annonce-kontoer, og vores kunder bliver ikke mødt af undskyldninger, såsom ”det er en forretningshemmelighed” eller ”intern virksomhedspolitik”. Vi tror på vores evner til at skabe gode resultater, og vi er ikke bange for at fortælle og forklare om annonceresultaterne. Vi præsenterer ikke kun resultaterne, da vi mener at Facebook også er et fantastisk værktøj til at opnå en større kundeindsigt, så selvfølgelig skal vores kunder have indblik i de data som bliver genereret!

5. Forventningsafstemning 

Vi betegner det som at du gifter dig med dit bureau. Derfor er det vigtigt at forventningsafstemme fokusområder såsom: hvad regner vi med at opnå, og hvordan måler vi på resultaterne? Der er nemlig rigtig stor forskel på, hvordan bureauer måler på resultaterne.

Hvis man for SEO f.eks. måler på søgeordenes rangering i generelle termer, så kan nogle bureauer finde på, hvis I har aftalt 40 fokussøgeord, at tage de 10 nemmeste. Når man så efterfølgende kigger på resultaterne, så ser det rigtig, rigtig godt ud for de overordnede rangeringer – og det gør det jo som sådan også – men det var primært fordi at man valgte søgeord, hvor der er lavest konkurrence.

Når man skal sætte gode mål for SEO, så overvej i stedet udviklingen i den organiske traffik, og specielt “kvalitetstrafik” i form af potentielle kunder der kan blive til leads og konvertere – altså dem der i sidste ende giver i kroner og ører. Vær skarp på dine KPI’er – fx konverteringer. Bed desuden om en plan for hvad der skal laves, og hvor du som eksperten indenfor din branche, kan komme med dine inputs til strategien. 

6. Brug redskaber til at tjekke dit bureaus arbejde

Er en god ide, hvis du allerede har et samarbejde, og hvis du har lidt svært ved at gennemskue deres rapporter og hvad de egentlig har lavet. Hvis du eksempelvis køber linkbuilding – så kan du via betalingsværktøjer såsom Ahrefs og Majestic tjekke udviklingen, hvilke links er nye og holde øje med om de forsvinder igen. 

7. Kig på bureauets referencer og prøv at ringe dem op

Skulle du ansætte en ny medarbejder, ville du sandsynligvis ringe vedkommendes referencer op for at høre mere om personen.

Hvorfor så ikke gøre det samme, når du skal vælge nyt bureau?

Niclas Johansen

Niclas Johansen

+45 42 90 99 71
nwj@coweb.io

"Skal vi give vores bud på, hvordan din side kan optimeres?"

Skal jeg ringe til dig?

Skriv et svar

Send en forespørgsel & bliv ringet op

Så har du et uforpligtende tilbud inden dagen er omme

Er du i tvivl om hvad du egentligt har brug for, så ring endelig til os på
tlf. +45 42 90 99 71

Vi ser frem til at give dig flere kunder online

Få et gratis forsideudkast

Det kan være svært at forestille sig hvordan en ny hjemmeside kan se ud.
Derfor giver vi dig et gratis bud på hvordan din nye forside kan se ud.

Vi ser frem til at give dig flere kunder digitalt